VIGTIGT

Arbejder fortsat lidt med hjemmesiden og dermed flere tilføjelser.
2024-05-16
https://www.drengsted.tedo.dk/byhistorie/cornelius-schmidts-samling - kvittering fra landsarkivet tilføjet.
https://www.drengsted.tedo.dk/egnshistorie/trojborg-historie - tilføjet.
Ser lidt interesse for min fætter om hans personhistorie, men prøv lige hans familie-historie, som også omfatter landsbyen: https://drengsted.tedo.dk/slaegtshistorie/slaegter/norregaard-hans-christian-familiehistorie og helt ærligt, så får den ikke for lidt.

 

Forside

Home

Helt ærligt.

Denne hjemmeside er eskaleret til noget, som jeg ikke havde i tankerne eller bare drømt om i 2012 for, hvem f... kunne vide, at der fandtes så meget interessant i denne bette by og egnen omkring. Men selv om det kræver masse af arbejde - ja, så er det bare derudad.

Det er umuligt at omskrive, hvad der er skrevet, bare fordi der kommer mere og nyt på. Så derfor bibeholdes opstart selvom noget mere eller mindre falder over hinanden og måske ikke er helt korrekt og gjort korrekt andre steder. Det er rimeligt svært for en rigtig amatør som mig. Men jeg er dog ikke alene, som det ses nedenfor.

Og så den store interesse for hjemmesiden er jo helt fantastisk. Vi er oppe på ikke mere end over 72.000 aktiveringer af siden og i øvrigt fra det meste af verden. Så Drengsted er meget større end I forestiller jer. 

Jens CassøeMit navn er Jens Theodor, f. 1946, som yngste søn af Grethe og Rikard Hansen, Drengstedvej  9, og blev kaldt "TEDO

Jeg har i flere år - ja de sidste 20 år og er nu kommet til 2014 (året, hvor siden blev oprettet) og så nok derfor på tide - haft lyst til at fortælle om landsbyen Drengsted frem til omkring 1965/1966, hvor jeg rejste derfra for at begynde mit voksenliv. 

"Dæ vå æ by så møj kjøen, men nau (2014) dæ æ så møj skrammal u for a jenle ejendom". 

Men den udvikling landsbyen har gennemgået ses også tydeligt og er meget positiv. Jeg har bare sådan et, måske for meget glansbillede i hovedet, for tidens spor svarer egentligt til andre tilsvarende landsbyer. Jørgen Hansen, 2022

Derfor har jeg med en god kammerat (foto til højre) Jørgen Hansens hjælp siden maj 2014 bygget denne hjemmeside i et forsøg på bredt at fortælle om livet i landsbyen langt langt ude på landet før og efter (1965/66) og lidt (efterhånden ret meget) udenfor. 

Jens Petersen Bech Jr.Burde nok lige fra starten have haft nævnt , at Jens Peter Bech har været en stor støtte med oplysninger til hjemmesiden. Men nu er det kommet på her den 22-9-2017. (Et nyt foto kommer ved lejlighed - "ha æ jo bleven noue ælle sinn")

 

 

Hensigten med hjemmesiden

Som det fremgår af overskriften, er hensigten med hjemmesiden bl.a. at fortælle bredt om Drengsted og egnen, både historisk set og som landsbyen var under min opvækst og frem til 1965. Der fokuseres på ejendommene i landsbyen og de familier, der har præget Drengsted gennem flere generationer. En væsentlig del vil derfor også omhandle deres slægtshistorie ud fra, hvad jeg husker, eller har indhentet ved samtaler og via arkiver.

Hjemmesiden forsøger også at omfatte lidt af den sønderjyske historie og vigtige begivenheder af betydning for området og ikke mindst for landsbyen.

Historiske oplysninger om Sønderjylland 1864-1920, som vel ingen tænker ret meget på, vil jeg også forsøge at beskrive, og herunder er der sat fokus på de 2 store krige i 1864 og 1914-18, som har haft indflydelse på landsbyen og dens beboere gennem tiden.

Historiske begivenheder som fx jernalderudgravningerne hos gdr. Johannes Bruun i slutningen af 1950 er også nævnt, og historiske personer med tilknytning til Drengsted er ligeledes omtalt.

Drengsted Skole har spillet en stor rolle for datidens børn og er omtalt særskilt. Den findes ikke mere og blev nedlagt sidst i 1950'erne.

De sidste 3-4 år stod Drengsted skole nærmest for "aflæring" præget af mangel på faglig uddannet lærere, der blev erstattet af ufaglærte unge vikarer. Det var en trist tid og dårligt gjort af skolekommissionen, som min far - Rikard Hansen - i øvrigt var medlem af. Min far var i mange år politisk aktiv og medlem af byrådet i daværende Døstrup kommune.

 

Lidt om mig selv

Jens Theodor (Tedo)Jeg er født i 1946 som yngste søn af Grethe og Rikard Hansen (nu Drengstedvej 9). Mit navn er Jens Theodor, men blev bare kaldt "Tedo".

Efter realeksamen i 1964 og lidt forefaldende arbejde bl.a. på den nyopførte  ECCO skotøjsfabrik i Bredebro, blev jeg indkaldt som soldat den 1. januar 1965 ved Slesvigske Fodregiment i Haderslev, og siden i Søgårdlejren. I øvrigt sidste hold med 16 måneders værnepligt til en soldaterløn af 43 kr. om ugen. Hen imod værnepligtens afslutning kom der tilbud om en kontrakt, som bandt os til FN-beredskabsstyrke, som hurtigt kunne indsættes, hvor som helst i verden. Vi få, der meldte os, blev honoreret med et engangsbeløb på 1.000 kr. Ret så mange penge på det tidspunkt. Så det var nok derfor.

Se kontrakten nedenfor (en bette fejl under bynavnet sneget sig ind eller måske bare krypteret på datidens niveaeu):

Der gik ikke ret lang tid, før der var udkald til Congo. Her gik det rigtig hedt for sig. Det var noget med bevogtning under togdrift, som allerede havde kostet flere svenske FN soldater livet. Så vi var ikke helt stolte af situationen, men hørte først om det bagefter. Ellers havde vi nok holdt nallerne væk.

Jens Theodor soldat på CypernHeldigvis opstod der et akut behov for kompagniet på Cypern, hvor vi blev hold Dancon V - periode1. maj til 31. oktober 1966. Den første opgave var bevogtning Erindringsskrift - Cypernaf den "grønne linje" - en villavej, som adskilte den tyrkiske og græske befolkning i området. Men efter kort tid fik jeg en alvorlig blodforgiftning. Som en slags rekreation, blev jeg de sidste ca. 5 måneder overført til lejren i Lourijina, hvor vi var ca. 30 mand i alt. Der var tale om en græsk landsby med stor tyrkisk militærforlægning som nabo - beliggende ude i "ørkenen" mellem Nicosia og Larnaca. Det var et rigtig godt bytte, da vi næsten bare kørte rundt for at sikre græske bønders frihed til at arbejde på deres marker i tyrkisk område.

 

Da jeg kom hjeJens Theodor piberygende politimandm igen, blev jeg optaget i politiet og mødte den 1. august 1967 på Frederiksberg Politistation. Efter endt uddannelse blev jeg overflyttet 1. juli 1971 til Viborg Politi, hvor jeg gjorde tjeneste i 30 år i kriminalpolitiet indtil min pensionering den 1. maj 2011. Så i alt var jeg 43 år + lidt i politiet. 

Jeg har behandlet mange forskellige sager/områder fra på tværs af almindelig kriminalitet til 10 år som "narkobetjent". Det medførte ganske mange tjenesterejser med samarbejdspartnere i England, Norge, Sverige, Holland mv.

Herefter var det navnlig særlige sager omkring IT, som omfattede ophavsretssager - bl.a. i tæt samarbejde med det meget kendte advokatfirmaet Schlütter, som jf. dagspressen selv har fået voldsomme problemer med beskyldninger om tilsvarende og andet kriminalitet, og som nu har medført lukning.

Efter den store politireform i 2005, hvor Politikreds 47, som så mange andre politikredse blev nedlagt og lagt ind under den nyoprettede politikreds Midt- og Vestjyllands Politi, blev jeg forflyttet til afdelingen for grov økonomisk kriminalitet - alle tænkelige former for svindel og skattesager, som krævede særlige kompetencer.

Min sidste sag som ansvarlig efterforskningsleder - et forløb på over 4 år i tæt samarbejde med Skat - var efterforskning af omfattende svindel med afgift på importerede biler under særlige vilkår. Sagen omfattede ret så mange tjenesterejser og efterforskningsskridt i samarbejde med involverede udenlandske myndigheder - bl.a. flere steder i Tyskland, Østrig, Polen, Madeira og USA.

Jeg bor i øvrigt fortsat i Viborg.

 

Mere om min tid som FN soldat

Mere om min tid som FN soldat på Cypern

Som nævnt har jeg været FN-soldat på Cypern i 1966 - fra 1. maj til 1. nov. på Dancon V (således 5. hold af 6 måneder).  En kæmpe oplevelse for en knægt på 20 år. Det omfattede også en orlov til Beirut. Denne oplevelse vil jeg gerne give videre gennem mine billeder.
 
Først var vi i "træningslejr" i Jægerspris - ganske enkelt "røv og nøgler" - helt uden værdi og skide koldt var det frem til afrejsedag. Her fik vi vores vaccinationer og det var altid op til weekend-orlov. Enkelte "stik" var ganske heftige og var svære at komme over - øm og utilpas hele weekenden derpå.
 

Cypern, som er en tidligere engelsk koloni, blev til en selvstændig republik i 1960 under præsident ærkebiskop Makarios, men da et græsk kupforsøg udviklede sig til voldelige kampe mellem de to grupper, måtte den tidligere kolonimagt Storbritannien i 1963 træde ind og finde frem til en løsning, som blev en linje gennem hovedstaden Nicosia, der blev anset som en 'neutral zone'.

I 1964 blev bevogtningen overdraget til en FN fredsbevarende styrke på ca. 1.000 soldater - bl.a. fra de 4 nordiske lande og Canada - som fik ansvaret for "den grønne linje" og "ude" på øen, hvor f.eks. landbrugsjorde kom til at ligge på den "forkerte" side og som før 1960 ikke havde voldt problemer. Så skulle en græker over til sin jord i tyrkisk område, blev der sendt en FN patrulje med som bevogtning og selvfølgeligt også omvendt.

(Cirka 10 år efter fik Tyrkiet dog altså fut i fødderne og invaderede Cypern nord fra, hvilket har betydet, at linjen gennem Nicosia i dag har skåret hele øen over og delt den i to med lufthavnen efterladt lige i midten af det hele.) 

Vagtskifte på CypernJeg var først udtaget til A-kompagniet med patrulje på den "grønne linje" svarende til en vej/gade i et dansk villakvarter med grækere på den ene side og tyrkere på den anden side. Afstand til den ene side omkring 20 meter og tilsvarende ca. til den anden side. Således ret tæt på og jeg må da også sige - fra næsten bare at have boet i Drengsted - at det virkede ret voldsomt på mig. Det blev nu heller ikke bedre af, at vi på den 1. vagt blev "vist" rundt af en af de garvede, som skulle hjemsendes. I mit tilfælde noget af en bandit. Vi startede denne patrulje en aften. Pludseligt lød det som om en sten ramte et tag på den ene side og kort efter også på den anden side. Det skal lige siges, at jeg gik forrest. I løbet af et øjeblik var der et helvedes spektakel. Folk råbte og skreg på hinanden fra hver side i den tro, at det var modparten, som havde forårsaget spektaklet. Men så opdagede jeg, at makkerens lommer var ret "tunge" - mere eller mindre fyldt med sten - alt sammen bare for at gøre mig forskrækket. Det lykkedes for ham. I begge ender af gaden - vel en strækning på 500 m, var det en post bygget op med sandsække og overdækket med rustne blikplader. Steder, hvor man kunne søge beskyttelse, hvis alt blev for voldsomt. Her holdt jeg til ret mange timer, for modigt var jeg ikke.
 
Delingen på Cypern"Min" deling var indkvarteret i denne villa i græsk område midt i Nicosia, som FN havde sat sig på. Meget muligt et tidligere tyrkisk hjem. Der var indlagt vand, men dog kun koldt. Jeg havde problemer med myg og fik ganske mange stik, som nærmest voksede til store buler - navnlig på armene. En aften, hvor jeg tog en "kold tyrker" i badet, følte jeg voldsomt varme i den ene arm og opdagede først nu en sort streg op ad armen. Havde godt nok hørt om blodforgiftning, men aldrig symptomerne. Jeg viste mit problem til nogle af mine kammerater i villaen. De mente nok det kunne være ret farligt og stregen var da ca. 5 cm fra armhulen. De syntes jeg skulle vise det til vagthavende officer. Han mente, at det godt kunne vente til i morgenen efter. Jeg skulle jo på nattevagt og kunne således ikke bare undværes. Det fortalte jeg så mine kammerater, og hurtigt blev vi enige om, at det ikke duede at vente. Så det endte med, at vi "stjal" en jeep og på denne måde blev jeg bragt på infirmeriet uden om ledelsen. Umiddelbart fortrød jeg det lidt, for her stod der jo nogle soldater, som havde fået en kort uddannelse i bl.a. at sprøjte/injicere. Men da lægen fortalte mig, at hvis jeg ikke var kommet, var jeg kommet hjem i en kiste. Så alvorligt var det altså.
 
Jeg var indlagt i flere dage og blev egentligt min store redning for at få en lang bedre tjeneste. Pludseligt kunne sådan en "pjok" ikke bruges på den "Grønne linje" og rigtig mange tak for det. Jeg blev i stedet sendt ud i "ørkenen", hvor der var et mindre kompagni, som skulle skærme grækerne mod en større tyrkisk forlægning af soldater - omkring 700 stk., selvfølgeligt i det tyrkiske område/landsby, som med en afstand af et par hundrede meter grænsede op til en lidt større græsk landsby.
 
Forlægningen var i byen LOUROUJINA hvor opgaven bestod af vagt i lejren og om området - "bjerget med den græske kirke" og patruljekørsel i et større område for at beskytte græske landmænd, som havde marker i tyrkisk område og af græske landsbyer i tyrkisk område. Pudsigt nok var der ikke noget af det modsatte, men det tænkte vi nu ikke ret meget over. Der var dog enkelte tyrkiske landsbyer i området, som var ret isolerede og med væbnet bevogtet med poster ved veje ind og ud af af byen ind imellem af underlige typer, hvor man skulle træde varsomt for at hindre eskaleringer.

 

Fotos fra Cypern

  

 
Kort over Cypern 1966
Kort over Cypern 1966

 

Gruppe billede at kompagniget i lejren. Vi var ikke så mange. Jeg står i 1. stående række som nr. 2 fra venstre. Hunden foran skiltet var kompanihund og opkaldt efter øens øl "Keo"
Gruppe billede at kompagniet i lejren. Vi var ikke så mange. Jeg står i 1. stående række som nr. 2 fra venstre.
Hunden foran skiltet var kompagnihund og opkaldt efter øens øl "Keo"
 
Fotograferet under vagt på toppen af "bjerget" ved den græske kirke med udsigt til dalen hele vejen rundt. Vi var altid 2 på vagt. Bemærk maskinpistolen i skyggen - dog kun til selvforsvar.
Fotograferet under vagt på toppen af "bjerget" ved den græske kirke med udsigt til dalen hele vejen rundt. Vi var altid 2 på vagt. Bemærk maskinpistolen i skyggen - dog kun til selvforsvar.
Tror billedet blev taget i forbindelse med noget festivitas. I øvrigt i græsk område. Tyrkerne var socialt ikke til at omgås.
Tror billedet blev taget i forbindelse med noget festivitas. I øvrigt i græsk område. Tyrkerne var socialt ikke til at omgås.
Ja hvad skal jeg sige ud over, at der var ikke ret meget fedt på kroppen.
Ja hvad skal jeg sige ud over, at der var ikke ret meget fedt på kroppen.
På badetur på Larnaca strand. Et skønt sted, hvor vi var ofte.
På badetur på Larnaca strand. Et skønt sted, hvor vi var ofte.
Fra sighseeing med vores feltpræst og taget ved borgen, som den danske konge Erik Ejergod i 1103 lod opføre under pilgrimsfærd til Jerusalem. Han døde på øen og ligger begravet i byen Paphos
Fra sightseeing med vores feltpræst og taget ved borgen, som den danske konge Erik Ejergod i 1103 lod opføre under pilgrimsfærd til Jerusalem. Han døde på øen pilgrimsrejse og ligger begravet i byen Paphos, hvor han havde bygget en borg.
Ret dårligt billedet, men det viser indhegning omkring lejren og "bjerget" i baggrunden med den græske kirke på toppen og vorest udkigspost.
Ret dårligt billedet, men det viser indhegning omkring lejren og "bjerget" i baggrunden med den græske kirke på toppen og vores udkigspost.
Billede fra vores afskedsfest, som gik rigtig muntert.
Billede fra vores afskedsfest, som gik rigtig muntert.
Vores lille kantine omfattede skam også kunst på væggene
Vores lille kantine omfattede skam også kunst på væggene
Så skulle tørsten lige slukkes med lokal øl "Kevi".
Så skulle tørsten lige slukkes med lokal øl "Kevi".
 
Også et billedet var vagten på bjerget og det tunge skyts var fundet frem. Men med nerver af stål, så kunne der godt læses og ryge lidt.
Også et billedet var vagten på bjerget og det tunge skyts var fundet frem. Men med nerver af stål, så kunne der godt læses og ryges lidt.
Billede fra teltlejren. Det kunne være mere end hot om dagen, men heldigvis rimeligt køligt om natten.
Billede fra teltlejren. Det kunne være mere end hot om dagen, men heldigvis rimeligt køligt om natten.
Her var jeg ikke så sjældent endt på en bar sammen med en kammerat. Husker desværre ikke navnet, men en god kollega.
Her var jeg ikke så sjældent endt på en bar sammen med en kammerat. Husker desværre ikke navnet, men en god kollega.
Fra en eller anden tur på øen.
Fra en eller andet tur på øen.
Ja, her var jeg kommet på et "turist-æsel", for lige at sende et billede hjem og fortælle, at der var det nu ikke er så ringe endda.
Ja, her var jeg kommet på et "turist-æsel", for lige at sende et billede hjem og fortælle, at det der ikke var så ringe endda.
Kommet op på et æsel for 1. gang. Et, som tyrkerne havde hugget fra en græker. Det blev så min opgave at ride det tilbage.
Kommet op på et æsel for 1. gang. Et, som tyrkerne havde hugget fra en græker. Det blev så min opgave at ride det tilbage.
Så er er jeg på vej med det før nævnte æsel til græsk område godt generet af et par tyrkiske lømler, som hele tiden råbte "sou. En "kommando" til et æsel om at stå stille.
Så er er jeg på vej med det før nævnte æsel til græsk område godt generet af et par tyrkiske lømler, som hele tiden råbte "sou. En "kommando" til et æsel om at stå stille. 
Her sammen med vore kompagnihest, som desværre døde. Den blev hentet af tyrkerne og så var der kød på bordet.
Her sammen med vore kompagnihest, som desværre døde. Den blev hentet af tyrkerne og så var der kød på bordet.
Tilskuere fra ved en fodboldkamp mod lakal græsk hold. Her blev banen aldrig klippet - simpelhen ingen græs.
Tilskuere fra ved en fodboldkamp mod lokalt græsk hold. Her blev banen aldrig klippet - simpelthen ingen græs.
Det var ikke altid lige sjovt at være æsel. Her var det bare at gå rundt og rundt for at drive vandhjulet, som flyttede vandet til et sindrigt vand-kanal-system over et ret stort område.
Det var ikke altid lige sjovt at være æsel. Her var det bare at gå rundt og rundt for at drive vandhjulet, som flyttede vandet til et sindrigt vand-kanal-system over et ret stort område.
Billedet taler næsten for sig selv. Husker hun hed Andrulla og var værtens datter. Jo - her kom vi ret tit.
Billedet taler næsten for sig selv. Husker hun hed Andrulla og var værtens datter. Jo - her kom vi ret tit.
Først var vi indkvateret på den tyrkiske skole. Efter 1 måned blev vi flyttet til nyopført teltlejr lige ved side af.
Først var vi indkvarteret på den tyrkiske skole. Efter 1 måned blev vi flyttet til nyopført teltlejr lige ved side af. 
Fra en af de mange sjældne gange på natklub. Flere rare personer.
Fra en af de mange sjældne gange på natklub. Flere rare personer.
   
Vores lille fodboldhold.
Vore lille fodboldhold.
2 små og skønne græske piger.
2 små og skønne græske piger.
Flere børn
Flere børn.
Igen et par herlige små piger.
Igen et par herlige små piger.
2 græske søskende.
2 græske søskende.
Feltpræsten og vores chef. Der blev ind imellem holdt gudstjeneste for os i den græske kirken på "bjerget".
Feltpræsten og vores chef. Der blev ind imellem holdt gudstjeneste for os i den græske kirken på "bjerget".
Kig ind i et af belægningsteltene.
Kig ind i et af belægningsteltene.
Panoramafoto fra Larnaca strand - ca. 20 km. fra vores lejren
Panoramafoto fra Larnaca strand - ca. 20 km. fra vores lejren
Fra noget lokal fest.
Fra noget lokal fest.
Tyrkisk soldat ved vagtpost på vejen til græsk område.
Tyrkisk soldat ved vagtpost på vejen til græsk område.
Fra sighseeing med vores feltpræst og taget ved borgen, som den danske konge Erik Ejergod i 1103 lod opføre under pilgrimsfærd til Jerusalem. Han døde på øen og ligger begravet i byen Paphos
Fra sightseeing med vores feltpræst og taget ved borgen, som den danske konge Erik Ejergod i 1103 lod opføre under pilgrimsfærd til Jerusalem. Han døde 48 år gammel på øen og ligger begravet i byen Paphos år 1104. (Den dag i dag kan der ses tydeligt spor efter et stort relief af dannebrog opført med mursten lige over kaminen).

Kobberstik af Erik Ejegod fra perioden ca. 1500-1795. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Kobberstik af Erik Ejegod fra perioden ca. 1500-1795. Fra: Det Kgl. Bibliotek

 

 

Beirut

Jeg var under opholdet  også på en uges orlov i Beirut. En ret stor oplevelse for en knægt som mig, der ikke havde oplevet så meget og slet ikke - araber-miljø. Vi var 3 fra Cypern, men mødte flere fra FN forlægning i Gaza. Vi havde fået en adresse med på en person - en barejer/fotoet - som ville guide os gennem turen. Det var en person - libaneser -, som gennem mange år havde hjulpet danske FN soldater. De første kom til Gaza blev indsat i 1956. Han var kendt for, at hjælpe soldaterne med at passe på deres penge. De fleste have ret mange penge på sig og det var kendt ude i "samfundet". Der var risiko for overfald , men værst var nok, at pengene forsvandt hurtigt på piger og sprut forfulgt af en kendt sygdom. 

Det forsøgte han at imødegå ved at vise bordeller frem i dagslys. Vi blev vist  bordellet overfor bare. Jeg må sige, at de så noget slidte ud. Der var ikke meget potens tilbage, da vi forlod stedet. Vi fik også hans forretning med duge mv. Måske var der en bagtanke. Over et par dage viste han os tempelruiner i Baalbek og Jeita grotter. Vi blev bare kørt rundt og rundt i hans store Mercedes uden det kostede en krone. Kæmpe oplevelser, som jeg stadig mindes med fryd.

M.h.t. fribrydning skal det lige med, at der var hurtigt en ret uhyggelig stemning. En af deltagerne var tysker, og da han trådte ind i kamp-ringen, brød tilskuerne ud i "Heil Hitler for fuld musik. Det var ret chokerende og ubehageligt.

 

{tab=Nyt}

2023-02-17 Jernalderudgravning i Drengsted under "Byhistorie"  
2024-02-09  Russiske krigsfanger - bl.a. ved landbrug i Drengsted under "Byhistorier":

2023-07-26 Begyndt at "oplæse" titler på bøger relaterende til hjemmesiden under fanen "Bøger" 

2023-05-01 Har flyttet biskop Hans Adolf Brorson fra "Slægtshistorier" til "Byhistorier" for lige at optimere betydning af denne bette landsby.

2023-04-04 Mærsk Mc-Kinney Møllers far blev født på Rømø i Østerby nær Havneby og hed Peter Mærsk Møller (1836-1927) og hvis mor kom fra Ballum

Bogreolen

Har i øjeblikket kun 2 bøger i reolen. Den nedenfor og den nedenfor igen. Har DU et emne, så hører jeg mere end gerne om det - enten på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 21430294.ooOoo

1)

Jernalderudgravning i Drengsted v. professor  Olfert Voss i perioden 1959-1973."Bebyggelse, jernproduktion og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder".

(Det satte Drengsted på verdenskortet 1. gang og 2. gang var det så med denne hjemmeside)

drengsted-jernalderudgravning-forord

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2)

Safari fra helvede

Læser denne bog p.t. (26-07-23). Meget dragende, hvor man læser og læser, når tiden tillader det. Rigtig spændende og oplysende om 1. verdenskrig udenfor Europa, hvor sønderjydere på underlig vis også deltog som tvunget i prøjsisk militærtjeneste.

Så har du tid og lyst til mere om denne historie - elendig som alle krige og ikke mindst nu - så tag dig tid til denne bog. Du vil ikke fortryde - en utrolig mere eller mindre dokumentarisk, men dog sand historie.

drengsted-safari-fra-helvede

drengsted-safari-fra-helvede-2

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra parade/difilering forbi en eller anden vigtig person på sportspladsen i Nikocia. Området så også sådan ud for 5 år siden / 2012, hvor jeg var på ferie på øen og skulle lige se mig rundt.
Fra parade/defilering forbi en eller anden vigtig person på sportspladsen i Nicosia.
Området så også sådan ud for 5 år siden / 2012, hvor jeg var på ferie på øen og skulle lige se mig rundt.